El-påhængsmotor eller benzin? Rækkevidde, støj og totaløkonomi

Valget mellem el-påhængsmotor og benzin er blevet mere interessant end nogensinde, fordi de to løsninger i praksis løser to forskellige opgaver. Begge kan give dig stærk fremdrift og tryg manøvrering, men de gør det med hver deres “energilogik”, lydniveau og driftsøkonomi.

Hvis du går til beslutningen med tre faste pejlemærker, bliver det hurtigt klart, hvad der passer til din båd og din måde at bruge den på: rækkevidde, støjkomfort og totaløkonomi over flere sæsoner.

De tre faktorer, der faktisk flytter noget

Rækkevidde er ofte den første bekymring, men det er sjældent den eneste. Den næststørste forskel mærkes i kroppen, når man sejler: støj, vibrationer og lugt. Og den tredje kommer stille og roligt i budgettet: hvad koster det at eje løsningen, ikke bare at købe den.

Det giver mening at tænke på el som et system (motor + batteri + opladning), mens benzin typisk føles som et klassisk “motor + tank”-valg. Det påvirker både hverdagen ved broen og planlægningen på vandet.

Rækkevidde: kWh og liter fortæller to forskellige historier

En benzinpåhængsmotor har en enkel styrke: du kan tage mere energi med ombord på få minutter. En ekstra dunk eller en større tank udvider rækkevidden direkte, og du kan fylde op mange steder.

En elmotor er bundet til batterikapaciteten. Et batteri på omkring 5 kWh kan, afhængigt af bådtype, belastning, strøm og fart, give rækkevidde i størrelsesordenen et par snese sømil ved moderat, rolig sejlads. Ved lav fart kan driftstiden blive mange timer, mens høj fart hurtigt tømmer batteriet. Det skyldes, at effektbehovet stiger kraftigt, når du presser båden, især hvis du forsøger at holde en planende båd på grænsen.

Derfor er det mere præcist at tale om energibudget end om “hestekræfter”. To motorer kan opleves som lige stærke ved lav fart og manøvrering, men have meget forskellig udholdenhed, når du ligger på gas eller kæmper mod vind og bølge.

Her er et praktisk overblik med typiske, illustrative niveauer for en mindre påhængsløsning omkring 10 til 15 hk-klassen:

Tallene varierer voldsomt med skrog, vægt og propeller, så de bør ses som pejlemærker, ikke facit.

Støj og komfort: når samtalen bliver en del af sejladsen

Støjniveau er ikke bare “irriterende eller ej”. Det påvirker træthed, oplevelsen ombord og hvor let det er at kommunikere ved havnemanøvrer eller fiskeri. Elmotorer er kendt for at være markant mere diskrete. Ved lav fart kan lydniveauet nærme sig det, man forbinder med et stille rum, fordi der ikke er forbrænding, gearskifte i samme forstand og færre vibrationer. Det, du hører, er ofte primært propellen og vandet.

Benzinmotorer er blevet meget mere civiliserede, især moderne 4-taktere, men de har stadig et tydeligt lydtryk, når omdrejningerne kommer op. Ved trolling og lav hastighed kan forskellen føles som “baggrundssummen” versus “motorsnak”, og ved høj gas bliver benzinmotoren et reelt lydmiljø ombord.

Hvis du sejler i områder, hvor du gerne vil bevare roen, eller hvis du ofte har børn, gæster eller kunder med, bliver komfortargumentet hurtigt tungt. Det er også her, el ofte føles som et kvalitetsløft, selv når rækkevidden ikke er rekordlang.

Totaløkonomi: køb er kun første linje i regnearket

Den største mentale fælde er at sammenligne prisskiltet på motoren alene. Ved el skal du ofte regne hele pakken med: motor, batteri, oplader, kabler og eventuel ekstra batterikapacitet. Det gør startinvesteringen højere. I praksis kan et el-setup i “10 hk-oplevelsen” godt lande omkring det dobbelte eller mere af en tilsvarende benzinløsning, afhængigt af batteristørrelse og mærke.

Til gengæld er driften billig. Strøm pr. time er typisk få kroner ved rolig sejlads, mens benzinforbruget kan løbe op, især når du sejler tungt, hurtigt eller med større motor. Servicebehovet er også forskelligt: benzin kræver løbende olie, filtre, tændrør og vinterklargøring, mens el i højere grad handler om batteripleje, stik, software og tilstandsvurdering.

En enkel måde at skabe overblik på er at stille de største “pengeposter” op:

• Købspris: El er ofte dyrere, fordi energilageret (batteriet) er en stor del af produktet
• Energi pr. time: Strøm er billig, benzin kan svinge kraftigt med belastning og priser
• Service og sliddele: Benzin har flere faste servicepunkter, el har færre mekaniske komponenter
• Batteriets levetid: Batteriet er en planlagt udgift over tid, især ved hyppige dybe afladninger
• Gensalg: Benzin har et modent brugtmarked, el afhænger mere af batteriets dokumenterede helbred

For mange danske bådejere er det afgørende, hvor mange timer motoren kører pr. sæson. Ved få timer kan benzin være økonomisk enkel at forsvare. Ved mange timer, især ved lav til moderat fart, kan elens lave energiudgift begynde at udligne den højere startpris.

Drift og service: to motorer, to typer risici

Benzinmotorens styrke er robusthed og forudsigelig drift, når den passes rigtigt. Den klassiske risiko ligger i brændstofsystemet: gammel benzin, kondens, tilstoppede filtre, fejl i køling eller manglende service kan give en dårlig dag. Mange problemer forebygges med regelmæssig service og korrekt opbevaring.

Elmotoren har færre bevægelige dele, og det fjerner en del traditionel vedligehold. Den typiske risiko flytter i stedet over i energistyring og planlægning: har du nok kapacitet til dagens tur, og kan du lade op på den tid, du har? Batterier har også deres egne krav til opbevaring, temperatur og opladningsrutiner, og det skal tages seriøst, hvis man vil have stabil drift over flere sæsoner.

Her giver det værdi at have adgang til et værksted, der både kan håndtere motoropsætning, fejlfinding og de praktiske ting omkring installation, rigging og eventuelle skader på båden. En virksomhed som Kenns Biler og Både arbejder netop med både salg og service på marineområdet, og når der også findes et glasfiberværksted i samme setup, kan mange opgaver løses samlet, hvis et projekt både handler om motorvalg og om båtens tilstand.

Hvem passer el til, og hvem passer benzin til?

Det bedste valg følger næsten altid brugsprofilen. To både kan være ens på papiret, men helt forskellige i praksis, hvis den ene sejler korte aftenture og den anden kører lange stræk eller fisker mange timer i træk.

Det hjælper at placere sig selv i en af disse tre “hverdagskategorier”, uden at overanalysere:

• Stille ture i havn, fjord og sø
• Fiskeri med lange perioder ved lav fart
• Transport, længere distancer og fleksibel tankning

El skinner typisk, når du værdsætter ro, enkel betjening og forudsigelige ture, hvor du kan lade op hjemme, i havn eller ved sommerhuset. Benzin skinner, når du vil kunne sejle langt uden at planlægge opladning, eller når du ofte har tung last, modstrøm eller behov for høj, vedvarende effekt.

Praktiske tjekpunkter før du beslutter dig

Et godt motorvalg starter ved båden, ikke ved motoren. Skrogtype, vægt, last, vindfang og den fart, du reelt sejler med, betyder mere end mange tror. Det samme gør din adgang til opladning eller tankning, og hvor fast din båd ligger.

Tænk også på, hvordan du bruger tiden på vandet. Hvis du elsker spontane ture, kan benzin føles ubesværet. Hvis du elsker den rolige, lydsvage oplevelse og gerne planlægger dine ture, kan el føles som et teknologisk spring fremad.

I praksis giver disse spørgsmål ofte det klareste svar, når man står med valget:

1. Hvor mange timer kører motoren pr. sæson ved lav til moderat fart?
2. Kan jeg lade sikkert og stabilt der, hvor båden ligger?
3. Vil jeg helst optimere for ro og enkelhed, eller for maksimal rækkevidde og hurtig “genopfyldning”?

Når de tre svar ligger på bordet, bliver motorvalget sjældent et gæt. Det bliver en prioritering, som både kan føles rigtig på vandet og se fornuftig ud på budgettet. Hvis du samtidig tager en dialog med et værksted om korrekt dimensionering af propeller, montage og den samlede opsætning, får du typisk en løsning, der opleves stærkere og mere stabil, uanset om den kører på strøm eller benzin.